DANSK
Esaias Tegnér (1782–1846) var en af Sveriges mest fremtrædende digtere i det 18. århundrede. Han studerede og underviste ved Lunds Universitet i det sydlige Sverige, men kom oprindeligt fra Värmland i det centrale Sverige. Tegnér er kendt som faderen til moderne poesi og romantikken i Sverige. Dele af hans bolig i Lund er i dag bevaret som Tegnérmuseet, som man kan besøge for at opleve stedet, hvor størstedelen af hans kendte poesi blev skrevet.
Tegnérs tid som studerende og professor ved Lunds Universitet var en livlig og glædelig periode i hans liv. Han deltog i politiske klubber og gjorde sit navn kendt både i akademiske og nationale kredse. Det var i denne tid, han udviklede mange vigtige relationer med folk omkring sig.
Tegnér blev biskop i Växjö år 1824 og flyttede fra Lund år 1826. Han blev drevet til denne forandring på grund af økonomiske vanskeligheder, selvom hans fravær fra akademia gjorde ham ulykkelig.
I løbet af sit liv havde han flere nære relationer, både platoniske og romantiske, med kvinder uden for sit ægteskab. Hans kone, Anna Myhrman, forblev loyal trods hans affærer. Hun var en konstant og stabil støtte i hans liv, især under hans sygdomsperioder, hvor han ikke kunne opfylde sine forpligtelser som biskop.
Tegnér kæmpede med både fysisk og mental sundhed. Han begyndte at opleve sygdomsanfald, mens han stadig boede i Lund. Både fysiske lidelser og melankoli gjorde ham sengeliggende i ugevis. Hans sygdom forhindrede dog sjældent hans kærlighed til poesi. Hans første sygdomsperiode førte til publiceringen af digtet Mjältsjukan, som refererer til depression og melankoli. Lignende anfald af mental sygdom fulgte ham gennem livet og kulminerede i 1840, efter han havde lidt et slagtilfælde. Han kom sig fysisk, men blev manisk og uforudsigelig. Hans familie sendte ham til Stockholm for behandling, men isolationen forværrede hans tilstand. Dette førte til et års behandling i Slesvig, som dengang var under dansk styre. Han vendte hjem til Sverige stort set restitueret, selvom slagtilfældet havde varige effekter, der forværrede hans sindstilstand. Han blev boende i sin bisperesidens frem til sin død af endnu et slagtilfælde i 1846.
Hospitalet i Slesvig.
Esaias Tegnér levede i samtid med den danske digter Adam Oehlenschläger. Der kan findes flere ligheder mellem de to digtere. Begge begyndte deres universitetsstudier omkring år 1800, og begge blev hurtigt professorer. Oehlenschläger fik dog sit lyriske gennembrud allerede som studerende og var en inspirationskilde for Tegnér. Hvad der primært adskiller de to nationalskjalder, er, at Oehlenschläger distancerede sig fra romantikkens digtning kort efter sit gennembrud.
Adam Gottlob Oehlenschläger (1779-1850).
Det var i denne periode, at Sverige og Danmark gik fra at være fjender til frænder. Et fælles motiv i Tegnérs og Oehlenschlägers digtning var den nordiske jernalder og vikingetiden. Hermed blev landenes historie fælles, uden fokus på historiske konflikter mellem nabolandene. De fiktive figurer var nordboer, ikke svenskere eller danskere.
Dampskibsforbindelsen mellem København og Malmö i begyndelsen af 1800-tallet lettede kontakten mellem universitetet i København og Lund. Da Oehlenschläger første gang besøgte Sverige, sagde han: "Den anderledes dialekt, som før skurrede fjendtligt i et dansk øre, var nu smigrende i al sin velklang."
Digterne på hver sin side af sundet mødtes under magisterpromotionen i Lund Domkirke i 1829. Tegnér øste lovord over Oehlenschläger både bag lukkede døre og under ceremonien. Esaias kransede Adam, som han kaldte "Nordiske Sångarekungen" og "Thronarfvingen i Diktningens verld.". Tegnér udråbte "søndringens tid er forbi" under kransningen, hvilket ses som en symbolsk begyndelse på den politiske skandinavisme. Under de skandinavistiske studentermøder i blandt andet Lund og København i midten af 1800-tallet blev Tegnérs og Oehlenschlägers digte en vigtig inspirationskilde for denne politiske bevægelse.
Tegnér og Oehlenschläger ved magisterpromoveringen i 1829.
Venskabsrelationen mellem de to digtere varede livet ud. Under Esaias' sygdomsår var det Oehlenschläger, der anbefalede hospitalet i Slesvig. I dag står deres statuer blot fire mil fra hinanden. Dog når deres litteraturs rækkevidde betydeligt længere end det.